En sælger ser én adresse, marketing har en anden, og serviceteknikeren ringer til en kontaktperson, der stoppede for seks måneder siden. Det er sjældent et enkelt stort systemproblem. Det er summen af små forskelle, som hver især virker harmløse. At standardisere kundedata på tværs handler derfor ikke om at gøre data pæne for dataens skyld. Det handler om, at medarbejderne kan stole på det, de ser, når de skal handle.
For danske B2B-virksomheder opstår problemet ofte, når salget arbejder i sit eget spor, marketing indsamler leads via formularer og kampagner, mens service registrerer aftaler, anlæg eller henvendelser på sin egen måde. Kunden oplever naturligvis én virksomhed. Internt risikerer I at arbejde med tre forskellige billeder af den samme kunde.
Ens kundedata gør hverdagen lettere
Dårlige eller uensartede kundedata koster tid på måder, der ikke altid fremgår af et regneark. Sælgeren bruger minutter på at afklare, hvilken kontakt der faktisk træffer beslutningen. Marketing sender en relevant invitation til den forkerte afdeling. Service møder op uden at kende kundens historik eller aftaler. Hver situation kan løses her og nu, men de gentager sig.
Når data er standardiserede, bliver det lettere at se den samlede relation: Hvem er kunden? Hvilke personer er aktive? Hvilke produkter eller løsninger har kunden? Hvilke aktiviteter er i gang, og hvem har ansvaret? Det gør ikke kun rapporteringen bedre. Det reducerer usikkerhed i de daglige opgaver.
Det er også derfor, standardisering ikke bør behandles som en ren IT-opgave. Salgschefen, servicelederen og den medarbejder, der arbejder med kundehenvendelser hver dag, ved ofte præcis, hvor data går skævt. Deres viden skal med, før felter og regler besluttes.
Standardiser kundedata på tværs med klare fælles regler
Målet er ikke at registrere alt om alle. Målet er at blive enige om de oplysninger, der skal være korrekte, og hvordan de bruges. Jo mere kompliceret datamodellen bliver, desto større er risikoen for, at medarbejderne finder deres egne genveje.
Start derfor med de situationer, hvor data skal fungere på tværs. Det kan være, når et marketingkvalificeret lead overdrages til salg, når en ny kunde skal oprettes, eller når service skal planlægge et besøg. Spørg helt konkret: Hvilke oplysninger mangler medarbejderen for at kunne løse opgaven uden at ringe rundt eller lede i gamle mails?
Vælg én ejer af hver oplysning
En kundeprofil bliver hurtigt utydelig, hvis alle kan ændre alt. Det betyder ikke, at kun én person må arbejde med kundedata. Men der skal være en tydelig aftale om, hvem der har ansvaret for hvad.
Salg kan for eksempel eje oplysninger om beslutningstagere, potentiale og aktuelle muligheder. Marketing kan eje samtykker, segmentering og leadkilder. Service kan eje oplysninger om serviceaftaler, udstyr og planlagte opgaver. Når ansvaret er fordelt, bliver det både lettere at holde data opdaterede og at finde årsagen, hvis noget er forkert.
På virksomhedsdata er det ofte fornuftigt at udpege en dataansvarlig funktion. Det behøver ikke være en fuldtidsrolle. Det kan være en salgskoordinator, en kundeansvarlig eller en systemansvarlig, som løbende håndterer dubletter og tvivlsspørgsmål.
Definér det mindste fælles kundegrundlag
Et godt sted at begynde er et enkelt minimumssæt af oplysninger, som alle relevante kundeprofiler skal have. For mange B2B-virksomheder vil det omfatte:
- Virksomhedsnavn, CVR-nummer og hovedadresse
- Primær kontaktperson samt rolle, telefon og e-mail
- Kundeansvarlig medarbejder og kundestatus
- Branche, kundetype eller segment
- Samtykker og foretrukken kommunikationsform
Det konkrete indhold afhænger af jeres forretning. En virksomhed med mange servicebesøg har brug for andre oplysninger end en virksomhed med lange salgsforløb og få leverancer. Pointen er ikke at kopiere en standardliste, men at skabe en fælles bund, som er relevant i praksis.
Gør samtidig forskel på obligatoriske oplysninger og gode-ekstra-oplysninger. Hvis 20 felter er påkrævede ved oprettelse, bliver kvaliteten sjældent højere. I får blot tilfældige udfyldninger eller tomme felter. Kræv det, der er nødvendigt for næste skridt i processen, og lad resten blive udfyldt, når det giver mening.
Erstat fritekst med fælles valg
Fritekstfelter er nemme at oprette og svære at analysere. Én skriver “produktionschef”, en anden “prod. chef”, og en tredje skriver blot et navn. Alle tre kan være korrekte, men de kan ikke bruges ensartet til segmentering eller rapportering.
Brug derfor faste valglister, hvor I har behov for at gruppere, filtrere eller følge udviklingen. Det gælder typisk kundestatus, branche, leadkilde, kontaktrolle, geografisk område og årsag til tabte salgsprocesser. Hold valglisterne korte og forståelige. Hvis ingen kan finde den rigtige værdi, opstår der hurtigt en kategori, der hedder “andet”, og så flytter problemet bare.
Dynamics 365 skal understøtte processen, ikke omvendt
Microsoft Dynamics 365 kan samle kundeoplysninger, aktiviteter, marketingindsatser og servicehistorik i én fælles struktur. Men teknologien løser ikke i sig selv uenighed om, hvad en kunde er, hvornår et lead er klar til salg, eller hvem der retter en forkert kontaktperson.
Den bedste opsætning gør de rigtige handlinger lette. Det kan være regler, der advarer om mulige dubletter, formularer der viser forskellige felter til salg og service, eller automatiseringer der sender et lead videre, når de aftalte kriterier er opfyldt. Det kan også være rollebaserede visninger, så serviceteamet ser serviceaftaler og kontaktoplysninger først, mens salg ser relationer, aktiviteter og muligheder.
Her er der et vigtigt valg: Skal alle afdelinger se præcis de samme felter, eller skal de arbejde med samme data i forskellige visninger? I de fleste tilfælde er det sidste bedst. Den fælles kundeprofil skal være den samme, men skærmbilledet behøver ikke være det. En sælger og en servicekoordinator har forskellige opgaver, og systemet bør afspejle det.
Integrationer kræver også omtanke. Hvis kundeoplysninger kommer ind fra flere kilder, skal I beslutte, hvilken kilde der har forrang for hver datatype. Ellers kan korrekte oplysninger blive overskrevet af ældre data, hver gang en synkronisering kører. Det er en klassisk fejl, og den løses bedst med klare ejerskabsregler før den tekniske opsætning.
Ryd op før I automatiserer
Automatisering af uens data gør bare fejlene hurtigere. Derfor bør oprydning og standardisering gå forud for de større automatiseringer.
Begynd med en enkel gennemgang af jeres eksisterende kundekartotek. Kig efter dubletter, manglende CVR-numre, fælles postkasser, gamle kontaktpersoner og variationer i virksomhedsnavne. Vælg regler for, hvornår to profiler skal slås sammen, og hvornår de faktisk repræsenterer forskellige afdelinger eller selskaber. Det kræver forretningsforståelse, ikke blot en teknisk sammenligning af navne.
Det er fristende at tage hele databasen på én gang. Men ofte giver det mere fremdrift at starte med aktive kunder, åbne salgsmuligheder og de segmenter, som marketing arbejder med nu. Så bliver resultatet mærkbart for medarbejderne, og I kan justere reglerne, før de rulles bredt ud.
Gør datakvalitet til en vane
Kundedata forfalder, fordi virksomheder ændrer sig. Kontaktpersoner skifter job, afdelinger flytter, og aftaler udvikler sig. Derfor er en engangsoprydning ikke nok.
Indbyg i stedet datakvalitet i arbejdsgangene. Når en sælger afslutter en salgsproces, bør de centrale oplysninger være opdaterede. Når service lukker en opgave, kan relevante ændringer i kontakt- eller anlægsoplysninger registreres med det samme. Og når marketing opdager et lead med en eksisterende relation, skal det kobles rigtigt, før der oprettes en ny profil.
Det hjælper at følge få, brugbare mål. I kan for eksempel måle andelen af aktive kunder med angivet ansvarlig, antallet af dubletter, hvor mange kontakter der mangler rolle, eller hvor stor en del af nye leads der bliver korrekt kvalificeret. Målingerne skal bruges til at forbedre processen, ikke til at finde syndere.
Fire skridt, der skaber fremdrift
Et overskueligt forløb kan gennemføres i fire etaper:
- Kortlæg de vigtigste kundeprocesser og de data, de kræver.
- Aftal fælles definitioner, felter, ansvar og regler for dubletter.
- Ryd op i aktive data og indret Dynamics 365, så det er nemt at registrere rigtigt.
- Træn brugerne, følg datakvaliteten og justér efter den faktiske brug.
Det lyder enkelt, og det bør det også være. Den svære del er ikke at lave et dokument med definitioner. Den svære del er at tage beslutningerne, forklare dem i et sprog, medarbejderne kan bruge, og fastholde dem, når hverdagen bliver travl.
Når kundebilledet er fælles, kan samarbejdet følge med
Standardiserede kundedata fjerner ikke behovet for dialog mellem marketing, salg og service. Til gengæld gør de dialogen mere konkret. I bruger mindre tid på at afklare, hvilken kunde eller kontakt der menes, og mere tid på at tale om næste handling.
Hvis I er i tvivl om, hvor I skal starte, så vælg den kundeproces, der i dag giver flest interne spørgsmål, fejl eller forsinkelser. Få den gjort enkel og ensartet først. Det er ofte den mest jordnære vej til et kundegrundlag, som medarbejderne faktisk har lyst til at bruge.


