16. november 2020
Microsoft Dynamics 365 Sales Professionel VS. Sales Enterprise
Overvejer du at implementere Microsoft Dynamics 365 til dit salgs team, eller er du blot nysgerrig på at høre mere om, hvilke muligheder Microsoft tilbyder til CRM og salg, så er dette indlægget til dig.
Når man snakker salg i Microsoft Dynamics 365 Sales, findes der to forskellige ”løsninger”: ”Sales Enterprise” og ”Sales Professional”. Sales Enterprise tilbyder flere funktioner end Sales Professional, hvilket også afspejles i prisen på licenserne, hvor Enterprise licensen koster DKK 597,90 pr. måned og Sales Professional koster DKK 409,10.
I begge tilfælde er der tale om en løbende licens løsning, hvor du månedligt betaler for det antal aktive brugere, der anvender systemet.
Du kan se priser på de forskellige løsninger her.
Grundet Microsofts licens regler, er det ikke muligt at benytte begge type licenser i samme miljø, hvorfor du som bruger, vil være tvunget til at vælge én type licens til hele dit salgs team.
I dette blogindlæg vil vi gennemgå de væsentligste forskelle på funktionerne i begge løsninger, så du får en bedre ide til hvilken løsning, der passer bedst til netop jeres behov.
Enterprise vs. Professional
Lad os starte med at kigge på nogle ligheder:
For begge løsninger gælder det, at der hverken er en øvre eller nedre grænse for, hvor mange brugere du kan købe licenser til. Så størrelsen på jeres salgsteam er altså ikke det afgørende for, hvilken løsning I bør vælge.
Alle de grundlæggende funktioner, du kan forvente fra et CRM-system, er ligeledes til stede i begge løsninger og begge løsninger er placeret i Microsofts Cloud løsning: Azure og med begge typer licenser følger automatisk lagerplads i skyen, om end Enterprise løsningen indeholder mere lagerplads end Professional.
Men hvad er det så egentlig, du får ekstra med Sales Enterprise?
Først of fremmest får man med Sales Enterprise adgang til appen ”Sales hub”, hvori du blandt andet har mulighed for at skabe bedre struktur i jeres produktkatalog med produkt familier og bundles, der er mulighed for at opsætte Salgsmål og lave en salgs Playbook, indenfor sikkerhedsroller kan der opsættes Sikkerheds teams og i brugeropsætningen er der mulighed for at tilføje Business Units. De fleste af disse funktioner er rettet mod større og mere komplekse salgsorganisationer, hvilket navnet ”Enterprise” også understøtter.
Derudover får du mulighed for at anvende kunstig intelligens (Artificiel Intelligence: AI) til at analysere alt jeres data, med det formål at skabe bedre indsigt i jeres kunders handle mønstre og jeres sælgeres ageren og dermed skabe en bedre og mere præcis pipeline.
Sales Enterprise inkluderer også adgang til Power Apps og Power Automate, som begge er ”low-code/no-code” værktøjer, der lader jer udvikle ”Apps” til internt brug og udvikle automatiske processer til brug i og uden for Microsoft Dynamics 365.
Sales Enterprise giver desuden adgang til Customer Voice, som er et Microsoft produkt, der lader jer designe og (automatisk) udsende spørgeskemaer, som f.eks. automatiske tilfredshedsundersøgelser efter kunderne har handlet hos jer. Customer Voice kan tilkøbes til Sales Professional, men er altså ikke en del af selve licensen.
Dynamics har en række uvurderlige værktøjer til at visualisere og rapportere data. Disse værktøjer er tilgængelige med begge licenser, men med en Sales Professionel licens er der en række begrænsninger for, hvor mange af disse visualiseringer og rapporter der kan laves, begrænsninger der ikke er til stede i Sales Enterprise.
For en fuld liste over hvad hver licens indeholder, kan du se diagrammet nedenfor.

Hvilken løsning skal du så vælge?
Ovenfor har vi afdækket de mest essentielle forskelle på de to løsninger, men det kan naturligvis stadig være svært helt at gennemskue, hvilken løsning der passer bedst til ens behov, også fordi du ofte vil opleve, at behovene opstår efterhånden som du får implementeret en CRM-løsning.
Her er det vigtigt at notere sig, at hvis du oplever, at Sales Professionel licensen bliver for begrænset i sin funktionalitet, kan du altid opgradere til en Sales Enterprise licens, såfremt det gøres for alle Sales Professionel licenser.
I Cliento oplever vi at Sales Professionel er ideelt til virksomheder, der har nogle helt grundlæggende og klassiske CRM behov: Overblik over kunder og kundeemner, indsigt i pipeline og forecasts, effektivisering og automatisering af salgsprocesserne, ensretning af tilbudsmateriale, automatisk opfølgning etc.
Når alle de grundlæggende elementer er på plads, er det måske tid for at kigge på mere avancerede funktioner og hjælpeværktøjer, og så er det måske på sin plads at opgradere til Sales Enterprise, som tilbyder en vifte af smarte og avancerede funktioner til dig, der ønsker at presse hver eneste dråbe af funktionalitet og indsigt ud af jeres data.
Ovenstående indlæg kan give jer en ide om de forskellige muligheder med, og forskellene på, Microsoft Dynamics 365 Sales. Såfremt du ønsker at høre mere, er du velkommen tíl at kontakte Anders på tlf. 40 59 16 30 eller mail: abr@cliento.dk.
Så kan vi sammen finde frem til den optimale løsning for jer og jeres forretning.